Vi tilbyder TV-inspektion af kloaker
Få grundigt undersøgt hvor problemet er opstået
Står du med et problem med din kloakering i Viborg, Holstebro, Skive eller omegn? Så kan vi hos Skive Entreprenørforretning ApS hjælpe dig. Vi tilbyder nemlig TV-inspektioner af kloaker, så vi kan tilbyde dig en effektiv løsning på problemet.
Hvad er en TV-inspektion?
TV-inspektion er en grundig undersøgelse af kloaksystemet ved hjælp af et kamera. Ved at fange videomateriale i rørene kan man se præcis, hvad der sker i kloakken. Derfor er TV-inspektion en velegnet metode til at afklare et ukendt problem i systemet. Når der er kastet lys over kilden til generne, undgår du unødige indgreb i din have eller bolig.
TV-inspektion af kloakken er en fordel i mange forskellige situationer. Det er for eksempel smart at gøre brug af denne form for undersøgelse i forbindelse med forsikringssager, ejendomshandel og til- eller ombygninger. TV-inspektionens fordelagtighed under disse omstændigheder skyldes at:
- Materialet, som en TV-inspektion indhenter, fungerer som nyttig og håndgribelig dokumentation, hvis du skal søge om at få dækket eventuelle skader.
- Det er vigtigt at kende til kloaksystemets kvalitet og tilstand, hvis dit hus skal sættes til salg på markedet.
- Du får et indgående indblik i kloakledningernes placering, inden du planlægger de helt store ændringer i din bolig.
Har du brug for hjælp?
Skriv til os her. Vi bestræber os på at besvare alle henvendelser inden for 48 timer.
Hvordan foregår inspektionen?
TV-inspektion foregår på den måde, at der føres et mindre kamera ned gennem kloaknettet via et kabel. TV-operatøren kan derved fange film- og billedmateriale fra hele systemet, og det bliver derved afsløret, hvis der er nogle problemer. En TV-inspektion kan eksempelvis afklare, om der er brud, fejl eller tegn på rotter i din kloak. Det er typisk rødder, rotter og store mængder af regnvand, der forårsager kloakproblemer. Gennem en TV-inspektion får du syn for sagen.
Optagelserne fra TV-inspektionen vil dermed vise, hvilken løsning der er behov for. Måske kan kloakken fikses med en grundig højtryksspuling eller slamsugning. Det kan også være, at der er brug for underjordiske punktreparationer eller ligefrem en skadedyrsbekæmper.
Hvornår er en TV-inspektion nødvendig?
Det er nødvendigt at bestille en TV-inspektion af din kloak, hvis du mistænker, at der er et problem. Kloakproblemer kan komme i forskellige afskygninger, og de har derfor også forskellige kendetegn. Helt overordnet bør du dog booke en TV-inspektion, hvis følgende er på færde:
- Lugtgener (en lugt af kloak)
- Tilstoppelse af afløb (vand i wc og vask stiger)
- Tegn på rotter (ekskrementer eller gangåbninger)
- Forestående køb/salg af ejendom
Kontakt os og bestil en tid til en inspektion
Du kan kontakte os på mailadressen skiveent@gmail.com eller give os et kald på 20 67 86 42 og indhente et uforpligtende tilbud på dit kloakarbejde eller bestille en tid til at få udført en TV-inspektion.
Vi tilbyder også service inden for flisebelægning, kloakseparering og jordfortrængning.